1962, Kalundborg Folkeblad 8. aug. 1962, side 3+8; To busser til Jyderup Realskole
Skoleinspektør Hebin, der skal være den nye leder af Jyderup Realskole, er nu ved at tilrettelægge arbejdet for det nye skoleår. Skoleinspektøren er, som det vil vides, tiltrådt sammen med forstander Randskov, fra den nu nedlagte Svinninge Realskole. Foruden de elever, der er på skolen, vil der komme 30 kostelever, samt 35 elever fra Svinninge Realskole. Skolen begynder tirsdag den 14. kl. 8.30, og vi er anmodet om at meddele, at busserne med eleverne fra Svinninge går fra "Skansen" i Svinninge præcis kl. 8. Der vil således komme to busser med elever, idet også kostskoleeleverne kommer pr. bus fra den nye kostskole i Særslev. Jyderup Realskole begynder nyt kapitel Skoleinspektør Hebin åbnede i dag skole, der har gennemgået "foryngelseskur" Et nyt kapitel begynder i dag på Jyderup Realskole - i dobbelt forstand. Det var første skoledag efter ferien, og det har tillige for skoleinspektør Hebin, tidl. Svinninge Realskole, og for forstander Randskov, samme sted. Åbningen formede sig som en lille højtidelighed, hvor såvel eleverne som lærerstaben blev budt velkomme af skoleinspektøren, der udtrykte ønsker om en lys fremtid og om godt samarbejde, til gavn for børnene og for skolen som helhed. Foretrækker de gamle borde! Skolens bestyrelse var i aftes indbudt til at bese skolen, hvor man har benyttet sommerferien til at give skolen en "foryngelses - og forskønnelseskur". Såvel i den nye skolebygning, som i den gamle del og i gymnastiksalen fremtrådte alt i nye, lyse farver, fint istandsat overalt, og det bliver en smuk og velholdt skole eleverne i dag kan tage i besiddelse. Efterhånden er der i de fleste klasseværelser kommet nye møbler; men det har pudsigt nok vist sig, at det er de gamle møbler, der foretrækkes af eleverne, da de er mest praktiske at sidde ved! Der er på 1. sal indrettet et nyt og hyggeligt lærerværelse, og også skoleinspektørens private lejlighed på skolen er blevet smukt istandsat. De private skoler igen velsete Ved en efterfølgende sammenkomst på hotel "Skarridsø" gentog formanden for den selvejende institution Jyderup Realskole, købmand O. Otteslev, Bjergsted, den velkomst, han også på skolen havde rettet til hr. og fru Hebin samt til de indbudte gæster. Formanden udtrykte glæde over, at skolen nu tager sig så smuk ud, og håb om, at fremtiden måtte tegne sig i samme lyse farver også i det daglige arbejde. Formanden nævnede, at der er ved at blæse ny vind for de private skoler, de er igen ved at blive velsete og velviljen mærkes også i ministeriet, hvor man er ved at få en anden og mere forstående indstilling. Vi møder hr. og fru Hebin med vilje til at hjælpe og støtte, med træder nu i baggrunden, efter at bestyrelsen og håndværkerne har lagt sig i selen for at skabe en ny ramme om arbejdet. Styret lægger vi nu trygt i skoleinspektør Hebins hænder i samarbejde med lærerstaben Når eksamensrusen driver over Formanden for forældrekredse, gårdejer Gunner Jensen, "Høedgården", rettede en tak til sin "formand kollega", købmand Otteslev, der havde gjort et stort arbejde for at få udrettet hvad håndværkerne så udmærket havde efterkommet: det var hver gang købm. Otteslev, der hjælpsomt trådte til med aftaler og tilsyn. Skoleinspektør Hebin takkede på sin hustrus og egne vegne for den venlige modtagelse. Når de havde valgt at flytte til Jyderup, så var det fordi de troede på denne skole og dens fremtid, og i det hele taget troede på den private skole og det private initiativs berettigelse. Det er mit indtryk, udtalte skoleinspektøren, at når rusen for en eksamensoverbygning er ved at drive over vil man bedømme tingene mere nøgternt og ikke mindst vil skatteydere blive klar over, hvad denne rus koster dem. Forlænget skoletid Skolen starter på "en ny facon" oplyste skoleinspektøren. Loven kræver nu, at alle lektioner er på 50 minutter, og det vil derfor for de ældste klassers vedkommende blive nødvendigt at forlænge skoletid, dvs. fra kl. 8.30 - 15. De yngste klasser bliver færdige ved middagstid. Først tirsdag ved vi, hvor mange elever, der kommer i alt, men i hvert fald bliver der to realklasser. Kostskoleelevernes timeplan bliver lagt sådan, at de omkring middag kan tage tilbage til kostskolen, sammen med fru Duus, der er tilknyttet realskolen som gymnastik og håndgerningslærerinde. Svinninge bussens rute Endvidere oplyste skoleinspektøren, at bussen, der skal befordre de elever, som "flytter med" fra Svinninge Realskole, vil køre over Høed, Stigs-Bjergby og Kundby til Svinninge, og herfra over Skelbæk, Hjembæk og Godthåb, en rute der lå meget praktisk, og som måske ville medføre, at nye elever kom til. Hebin sluttede med at udtale: Det er mit håb, at arbejdet lykkes på bedst måde i samarbejde med en dygtig lærerstab. Ved samtaler med forældre har jeg erfaret, at også de tror på skolen, og den tillid, der vises mig, vil jeg gøre alt for at vise med værdig. Som forældrerepræsentant ønskede vulkanisør Holger Hansen, hvis hustru er i skolens bestyrelse, hr. og fru Hebin velkomne. Holger Hansen, nævnede afdøde skolebestyrer Knudsen som et lysende eksempel med en sjælden evne til at forene myndighed med en sådan venlighed, at børnene glæde sig til at komme i skole, og han håbede, at denne måde og den ånd måtte leve videre i den skole, som så mange slutter op om1 |